Leo´s Fisk & Vildt finder du på Hestedamsgade 20 i Horsens.

Butikken blev oprindeligt startet af Leo Andersen, som altid har haft en stor passion for fisk. Da Leo var blot 15 år sejlede han i sin egen fiskekutter ud fra Horsens havn og fangede fisk med vennerne. Siden da er der gået “fisk i den”, og i dag – 56 år senere – hænger passionen for fisk stadig ved. Nu dog i form af den daglige drift af forretningen i Hestedamsgade.

Butikken startede i en kælder på Sønderbrogade, da Leo var blot 19 år gammel. Her blev Leo via hans store passion “udlært” i at drive fiskeforretning. En håndfuld år senere kom tilbuddet om butikken i Hestedamsgade, som han ikke kunne sige nej til.

Siden da er mange fisk røget i nettet – og blevet langet over disken. De mange erfaringer, Leo har gjort sig gennem årene, har formet butikken, som du kender den i dag: Leveringsdygtig i lækre vildt- og fiskespecialiteter.
I butikken finder du til dagligt Brian, der ejer og driver Leo’s fisk og vildt.

Om butikken